Stress
Stress opstår typisk, når du står overfor større udfordringer i arbejdslivet eller privatlivet.
Kortvarig stress er ikke skadeligt, mens længerevarende stress kan gøre dig syg, og nedsætte dit funktionsniveau betydeligt.
Langvarig stress opstår, når der er ubalance mellem de udfordringer og krav du står overfor, og dine ressourcer og muligheder for at håndtere dem.
Ved stress-tilstande kan man se en række forskellige psykiske, adfærdsmæssige og/eller fysiske symptomer:
Psykiske symptomer: irritabilitet, hukommelses- og koncentrationsbesvær, angst, uoverskuelighedsfølelse, træthed, nedsat glæde, lyst eller motivation
Adfærdsmæssige symptomer: ubeslutsomhed, nedsat præstationsevne, søvnproblemer, overtænkning eller tankemylder, øget sygefravær, isolation
Fysiske symptomer: hovedpine, hjertebanken, mavesmerter, indre uro, hyppige infektioner, søvnløshed
I forbindelse med stress-behandling giver det god mening både at identificere de indre og ydre stressorer, som det ofte er nødvendigt at ændre eller justere, for at opnå symptomlettelse og genfinde større overskud og balance.
De ydre stressorer består af udefrakommende krav, belastninger, forandringer og tab.
De indre stressorer omfatter dine egne krav, standarder, leve-regler og dermed tilgang til de ydre omstædigheder. Fx har det vist sig at strategier der omhandler perfektionisme, kontrol og overansvarlighed kan skabe en øget sårbarhed over for stress.
I langt de fleste tilfælde er længerevarende stress heldigvis ikke en kronisk tilstand. Får man ændret sin situation, fx igennem et psykologisk samtaleforløb, bliver de fleste klogere på sig selv og de faktorer, der har medført stress. Nogle oplever faktisk, de kommer styrket ud af sådan en kriselignende tilstand, og mange bliver klædt bedre på til at forebygge stress fremover.
